Profil


Centralt placeret i ”Danmark C” og med nem adgang til resten af Europa, blev Elbo Logistik-Partner A/S, i daglig tale ELP, skabt i 2001 af brødrene Claus og Kim, begge med en stærk baggrund inden for transport, lagerhotel og logistik. Vores forretning startede som en niche-forretning, hvis første store opgave var at opbevare, samle og distribuere et kæmpe parti af små institutionscykler. I dag er vores opgaver vokset i antal og omfang - og medarbejderstaben og ”de blå haller”, hvor vi bor, i takt hermed.

Filosofien i virksomheden er at være en troværdig og ærlig partner i logistiksammenhænge og at tilbyde loyalitet og fleksibilitet ud over det normale. - Og filosofien har vist sig at være rigtig. Virksomheden har succes og har udvidet lagerhotelkapaciteten betydeligt til over 15.000 kvm.