Webshop logistik


Varemodtagelse, opbevaring, pakning og forsendelse. Slip for de opgaver, der ikke gavner udviklingen af din virksomhed - og overlad det til os! Vi har komplet styr på enhver detalje i logistik-processen takket være vores gennemtestede og smidige it-logistiksystem til alle størrelser virksomheder og webshops.

Udfordringerne
Som webshop-ejer kender du udfordringerne: Du bruger al din tid på at holde styr på lageret, modtage varer, kontrollere dem, sætte dem på plads, behandle ordrer, plukke, pakke og afsende. Ja, du bruger faktisk måske så meget tid på lageret, at du ikke har tid til at udvikle din forretning!

Det er dejligt at få mange ordrer, men hvis man bruger over halvdelen af dagen på at pakke varer, er der ikke megen tid til resten. Og så ender man med rigtig lange aftener foran computeren til indkøb, opdatering af webshop, bogføring og alt det andet. Den tid kunne bruges på fx markedsføring og produktudvikling i stedet for. Måske ville det i sidste ende i virkeligheden styrke din virksomhed mere...?

Det kræver mod at slippe kontrollen!
Men at overlade logistik-opgaverne til andre, kræver mod! Det ved vi hos ELP A/S alt om, for vi lever af at påtage os dette ansvar! At overlade dine varer og kontakten til dine kunder, der er din webshops vigtigste aktiv, til andre, er som at overlade sine børn til pædagogerne i vuggestuen: Det kræver tillid! For får dine kunder en dårlig oplevelse i forbindelse med et køb, risikerer du i sidste ende, at den manglende tillid betyder, at du må lukke din butik.

Hvordan gør jeg?
Uanset hvilken webshop, du har, kan dit system levere den fil, f.eks. med ELP-integration, som vores logistik-system har brug for, for at kunne ekspedere et køb. Når betalingen er godkendt, modtager vores system en fil, som bliver omdannet til en ordre hos os. Den ekspederer vi: Vi finder, pakker og sender varen til din kunde. Når varen er ekspederet, sender vores system info i en fil via integration til din webshop, så denne kan sende en e-mail til kunden om, at varen er på vej, inkl. et link, hvor vedkommende kan følge pakken (track ‘n’ trace).

Gratis software-applikation
Samtidig leverer vi den service til dig, at du uden beregning får en software-applikation, som gør, at du hele tiden kan følge med i, hvad status er på ekspederede ordrer. Denne applikation køres separat, dvs. at du med internetadgang altid kan se status via din pc, laptop, tablet eller SmartPhone.

Oversigt i pdf til print

Integration
Det er muligt at integrere ELP i en webshop-løsning, hvis du benytter Smartweb eller Wannafind som hostingpartner.



ELP har i samarbejde med SmartWeb bragt e-handel til et nyt niveau. Med en standardintegration fra SmartWeb er det muligt at drive e-handel på en lettere måde.

Alle ordrer, der registreres i webshoppen, bliver med dette standardmodul automatisk sendt til ELP. Ordrestatus og lagerstatus bliver automatisk sendt tilbage til webshoppen.
Så bliver det vist ikke nemmere!

Læs mere om SmartWeb Shop

Læs mere om SmartWeb Shop ELP integration




Wannafind har udviklet en smart integration til deres Hosted Shop løsning, hvor du i samarbejde med ELP, hurtigt og nemt kan få etableret en professionel håndtering af dine produktforsendelser. ELP vil fungere som et "lagerhotel", hvilket betyder at vi vil håndtere alt omkring udsendelse af dine produkter, når du modtager en bestilling i din Webshop. ELP opbevarer dine varer, og når du modtager en ordre, så pakker og sender vi den til kunden.

Glem alt om logistik og lagerstyring! Hvert 5. minut bliver din Hosted Shop synkroniseret med ELP, og din lagerstatus i Webshoppen bliver opdateret hver time. ELP godkender ordrene manuelt, før de afsendes. Det bliver rettere sagt ikke nemmere at håndtere forsendelser i en Webshop.

Udvalg af funktioner:

- Ordrer sendes fra Wannafind til ELP
- Lagerstatus og track-and-trace hentes fra ELP til Wannafind
- Indstillingsmuligheder direkte i din Hosted Shop
- Historik: følg med i synkroniseringen
- Fungerer sammen med e-conomic integrationen

Læs mere Wannafinds Hosted Shop løsning

Læs mere om ELP som integration til Wannafinds Hosted Shop løsning